Svenska in English auf Deutsch Om kulturhistorien

Glimmebodagården

I de naturskønne nordlige Brösarps backar finder du Glimmebodagården.

Denne fantastisk smukke firlængdede gård har aner tilbage til 1700-tallet. Den er meget typisk for den byggestil, som blev udviklet i Norra Albo herred på denne tid. Lolængernes vægge ind mod gården er af fyrretræsbindsingsværk, og ydervæggene mod bakkerne er af gråsten. De øvrige dele af gården er bygget i bindingsværk af eg. Taget er af halm og tagrør.

I begyndelsen af 1960erne gennemgik gården en ydre restaurering, men ellers står gården i den stand, som den blev efterladt i, da man holdt op med at bruge den. Sandsynligvis er beboelseslængen den ældste del af gården, og den blev formodentlig bygget engang i 1700-tallet. Beboelseslængen har også en tidssvarende møblering og indretning. Epoken, som skildres, er midten af 1800-tallet.

Det oprindelige hus, som blev bygget på stedet, var et skovfogedhus. Det blev opført i 1624 og var ejet af Glimmingehus. Den skov, fogeden skulle holde øje med, var Glimmingeskoven. Gården forvaltes i dag af Albo Härads Hembygdsförening og ejes af Assi Domän.