Svenska in English auf Deutsch Om kulturhistorien

Christinehofs Ekopark

Rundt om Christinehofs Slott finder du nogle af Skånes mest fantastiske kultur- og naturlandskaber med mange fine seværdigheder samlet på et område!

Velkommen til Christinehofs Ekopark!

Christinehofs Slott

Det overdådige slot har tre etager og to flygler. Byggeriet blev påbegyndt i 1737 og har tydelige karolinske træk med bl.a. brudt sadeltag. Midteretagen i slottet, Grevinde Pipers etage, er åben for rundvisning med guide eller udforskning på egen hånd.

lørdage kl. 13.00 fra 5. maj til 30. juni
alle dage kl. 13.00 fra 1. juli til 12. august samt mandag, tirsdag, torsdag og lørdag kl. 15.00
lørdage kl. 13.00 fra 18. august til 4. november

Engelsk guide onsdage kl. 14.00 fra 1. juli til 12. august

Pris: 80 SEK, børn under 15 år gratis
Mødested: Receptionen i Christinehofs Slott. Slotsrundvisningen varer cirka 45 minutter.

Borstaskärrs vådområder

Rundt om slottet finder du Borstaskärrs vådområder. I 2002 begyndte arbejdet med at genoprette de tørlagte områder til deres oprindelige miljø. Allerede nu er mange dyre- og plantearter, som trives i et fugtigt miljø, vendt tilbage. I år kom desuden en usædvanlig fuglegæst på besøg: Sølvhejren.

Verkåns Naturreservat

Benyt også lejligheden til at opleve den smukke natur i Verkåns Naturreservat, som er Skånes største naturreservat. Åen har sit udspring på Linderödsåsen og munder ud i havet ved Haväng.

Hallamölla

Skånes største og mest imponerende vandfald med en faldhøjde på 23 meter findes ved Hallamölla. Nedenfor kan man se den smukke, fungerende mølle, som blev nedlagt ved årsskiftet 1948/49. Møllen bliver sat i gang hvert år ved begivenheden “Møllens dag”.

Andrarums Alunbrug

Ikke så langt fra Christinehofs Slott ligger Andrarums Alunbrug. Det blev grundlagt i 1637 af den danskfødte Jochum Beck. På alunbrugsområdet er der både et rigt kultur- og naturlandskab. Området er en del af Verkåns Naturreservat.

Verkasjön

Verkasjön har en meget smuk beliggenhed og er desuden et godt sted at fiske efter aborrer, gedder og regnbueørreder. I alunbrugets dage var søen dækket af tørv, der forsynede bruget med brændsel. Ved Verkasjön findes der teltpladser, sheltere, toilet samt mulighed for at grille. Fiskekort købes i automaten på parkeringspladsen ved Christinehofs slott.

For mere information samt program kan du besøge:
Christinehofs Ekopark

Hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev så klik her