Svenska in English auf Deutsch Om kulturhistorien

Ljunits & Herrestads Hembygdsförenings Museum

Ljunits & Herrestads Hembygdsförenings Museum er indrettet i det gamle tinghus i St. Herrestad.

Den 18. juni 1798 blev landsbyen St. Herrestad hærget af en stor brand, som ødelagde både præstegården, det gamle tinghus med arresten, fattiggården og gæstgivergården.

Der blev opført et nyt tinghus på grunden, hvor den nedbrændte gæstgivergård havde stået. Det var i brug indtil den 1. januar 1878, hvor Ysted blev tingsted for hele domkredsen. Efter at tinghuset havde udtjent sit formål som plads for tinget, blev det disponeret over af Herrestads sædegård og havde forskellige anvendelser, indtil det blev erhvervet af Hembygdsföreningen i 1943.

Efter restaurering af huset blev museet indviet den 22. juni 1947. Her vises bl.a. almuekunst fra forskellige epoker, håndværk, tekstilredskaber og ikke mindst et stort fotoarkiv, der er inddelt efter sogn.

“Runestenen” foran huset er en såkaldt trinsten, som er omtalt allerede i 1723. Sådanne trinsten fandtes før i tiden ved f.eks. kirker, tinghuse og gæstgivergårde, som hjælp til ryttere, når de skulle op i sadlen.
Teksten på runestenen handler netop om, at den hjælper de tunge op på hesten, og at de trætte kan sætte sig på den:
“Tungom hjälper jag till häst
Tröttom sitter på mig mest…”

Årets tema for sommarudstillingen er:

NYANSKAFFELSER
Gaver i det 21. århundrede

Vi fremviser det, som er blevet givet til museet i løbet af de sidste 12 år.