Svenska in English auf Deutsch Om kulturhistorien

Museum & Arkiv på Kivik

Etnografisk og etnologisk hembygdsmuseum for Kivik og omegn. På museet findes godt 4000 genstande fra Kivikegnen, som skildrer livet i en typisk landsby i Österlen fra stenalder til nutid med fokus på perioden 1750-1950.

I perioden 1850-1900 udviklede Kivik sig fra at være et fattigt fiskerleje til en af Sveriges største udskibningshavne, som det ses i en af udstillingerne. I Kivik findes desuden en af Sveriges ældste biografer, hvilket der også berettes om på museet. Der er naturligvis også udstillinger om lokalt håndværk, landbrug, brandvæsen, skole og en del andet. Museet blev fuldstændig ombygget i 2011-2012 med nye pædagogiske og tematiske udstillinger. Museet indgår i netværket Österlenmuseer i samarbejde, som sammen med produktionsselskabet Artes Liberales AB har lavet den museumspædagogiske film Jakten på historien med manuskript og instruktion af Anna Hellsten. Filmen vises på museet.

I arkivet findes der hundredevis af dokumenter, film og billeder fra privatpersoner, selskaber og foreninger i Kivik og omegn. Her kan man forske i egnens historie!

I museumsbutikken sælger vi blandt andet bøger om og slægtsoversigter over Kivik. Velkommen!

Se gerne mere i denne film